prøve, ikke færdigredigeret


Odby kirke






Odby Kirke,  Gl. Landevej 6
, kan ses fra hovedvejen

    


























Kirkens kor og skib - i romansk arkitektur  bedømmes opført i 1100 -1200. Tårnet - i  gotisk arkitektur -  er tilbygget i 1500 tallet.

Kirken er indviet i  Skt. Mauritius´ navn. En romersk legionær og tribut i fjerde århundrede. Kendt af historien - eller sagaen - for under romernes besættelse af Gallien, at  forbyde soldaterne i sin hærdeling at massakrere og udplyndre civilbefolkningen.    (se mere her: www.sondbjerg-odby.dk/)




 

                      

 

Alterbordet


 








                                                                                                                                                                                           
Det oprindelige alterbord i kvadersten, blev i 2004, med hjælp fra Nationalmuseet, tilbageført til det oprindelige.
Alterets bordplade i granit  er sammensat  af  3 sten med udhugget hulprofil i underkanten. I den midterste plade er der nedhugget en rektangulær fordybning, som anses for at være resterne af et relikviegemme. Tænkeligt har nedfældningen rummet et skrin, der indeholdt en eller anden genstand, der havde tilhørt helgenen.








  Altertavlen er fra 1600 tallet, 
mens maleriet
 
i storfeltet er malet
             af A. Dorph i 1910.
     
 

 

        

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                           

I 1988- 1990 blev kirken udsmykket af
Bodil Kaalund.  Her nogle eksempler:


 


 







Odby kirkes orgel er fra Jysk Orgelbyggeri. 
  Fra 1968 og med 4 stemmer, 1 manual + pedal.



            









     


      Døbefonten er granit med bægerblade i relief.

















                Krucifikset er omkr. 600 år gammelt
               og hang i katolsk tid og senere over korbuen,
               men er, efter 1872, flyttet over
               på skibets nordvæg.











                 

Barken Marie
      er bygget og skænket af husmand og murer i Serup,
     Niels Chr. Peder Christensen i 1916.   
    Ved en gennemgribende restaurering 1984,
    har Alfred  Pedersen, Struer, bragt skibet i fuld overensstemmelse
    med denne type. Hver detalje fungerer og skibet kan sejle!


                  






  Mindetavle i Odby kirke      
over soldaten Jens Jespersen fra Serup.
  
















Nord døren, med maleri af Bodil Kaalund,
      set fra våbenhuset.






















På den smukke og velholdte kirkegård er der et par gravsteder
 i sydvest hjørnet, som skiller sig ud:
 Gravstedet for "Æ Skawmand", Christen Vandet Jørgensen












og for en ukendt Engelsk flyver, der under 2. Verdensskrig
blev skudt ned over Nissum Bredning.











      Velkommen til et besøg i Odby Kirke








  Søndbjerg kirke


  Marie Kirke
Søndbjerg Kirke blev i sin tid bygget som stormandskirke.
 Under restaureringsarbejde er der gjort fund, som tyder på, at kirken for mange år siden blev hjemsøgt af en brand, som lagde det oprindelige og fornemme romanske tårn i aske.
 
Under de omfattende restaureringsarbejder i Søndbjerg Kirke er der gjort fund, som igen har gjort det muligt for Nationalmuseet at påvise, at kirken for omkring 900 år siden er opført som en såkaldt stormandskirke med romansk tårn. - Denne kirketype er så sjælden, at Søndbjerg Kirke er den eneste i det gamle Thisted Amt - muligvis med undtagelse af Snedsted.
Det har også med en til vished grænsende sandsynlighed været muligt at påvise, at kirken for omkring 600 år siden blev udsat for en brand, som lagde det romanske tårn i aske, hvorefter det nuværende gotiske tårn blev bygget. Det store restaureringsarbejde, som blev foretaget i 1960erne, har først og fremmest været nødvendigt, fordi det gamle gotiske tårn nu var så forvitret, at det truede med at styrte i grus.
Det fortælles, at efter mordbranden, hvor en mand blev indebrændt og kirken blev svært beskadiget, blev Søndbjerg kirke lyst i band af paven!
Om den dramatiske begivenhed findes der en folkevise, som her vises nogle uddrag af:

Tekst: Broder Brorson, biskop i Ålborg 1737-78, vedlagt en afskrift af visen som forklaring. Visens oprindelse kan efter nogles mening være tidligt i 1200-tallet. I kursiv enkelte vers fra Brorsons afskrift.
Kilde: Sortfeldt, 1930

Den østerste Gaard i Sønbjerg By, Østergaard kaldet, bestaar ungefær af 10 tdr. Hartkorn, har i katoliske Tider været et fast Sted med Volde, hvis Rudera endnu kan ses, en Herresæde, hvorpå boede en Mand Giøde Loumandsen, havde og holdt 30 jernklædte Mænd.
Samme Giøde Loumandsen havde en Søster, hed Haufred; efter hende lagde sig en Herremand, som boede paa Hellerisgaard i Sønbjerg Sogn, nu ansat for Hartkorn 9 Tdr. 4 Skp., ligeledes befæstet med Volde, som endnu er at se, og da han havde besvangret hende, tog han hende til sig udi Hellerisgaard, og der boede med hende ungefær 38 Uger.
Samme Herremand hed Ingvor.

Det Aar lochet hand Haufred, tog hende med Ære og Priis,
Den første Nat de sammen sov det var i Helleris 
(vers 1)

Den anden Nat derefter, de sov i grønnen eng,
Da drømte liden Ingvor udi sin brudeseng (vers 2)

"Jeg drømte, at de Vildsvin drak mit Hjerte Blod,
Og at Marie Kirke over os i Lue stod"  (vers 3)


Denne Hovmod fortrød Giøde Loumandsen og vilde hævne sig paa Ingvor, at han i Hor havde ægtet hans Søster, hvorfor han stillede sine jernklædte Mænd i fire Dele og vilde paa alle Kanter beligge Helleris og tage Ingvor til Fange, men ved Haufreds List praktiserede Ingvor og hun sig til Hest fra Helleris ind udi Rochier Skov for der at skjule dem; men da Giøde Loumandsen formærkede deres Flugt, besatte han Skoven, og da de der ej længer kunde bjerge sig, tog de Flugten til Sønbjerg Kirke, som kaldes Marie Kirke, og med dem selv og Heste salverede dem til Alteret

Ej andre Raad kan jeg os kende, jeg er en bluesom Kvinde,
Lader os fly til Marie Kirke, vi faar vist raad af hende"  (vers 6)

Saa red de ud af Helleriis igennem Rochier Skov,
Saa red de til Marie Kirke, saa lidt de monne det love  (vers 7)

Giøde Loumandsen, som var af Vrede og Had optændt, forfulgte dem til Kirken, og uanset Præsten, som kaldtes Sct. Søren, med Bøn vilde afværge Giøde Loumandsens Vrede, saa dog skød Giøde Loumandsen Kirken i Brand, og da ingen Redning saas for Ingvor og Hustru, stak de først deres Heste ihjel og svalede dem paa deres Blod, men da Blyet begyndte at rinde, bad og raabte Ingvor til Giøde Loumandsen, at om han end vilde se ham saa forsmædeligt brændt, han da dog vilde redde og hans Hustru og Giøde Loumandsens Søster fra denne Vaade. Medynk vorde da Giøde Loumandsen og lod tvende af sine Mænd med deres Glavind udstøde et Kirkevindue og derigennem tog Haufred, hvis Klæder og Haar næsten var af brændt, og hendes Broder havde givet hende Pardon, gik hun lidet vestenfor Sønbjerg Kirke udi en liden Dal, kaldet deraf endnu paa denne Tid Kvinddal; der fødte hun en Søn, hvilken hun i største Dølgsmaal fik døbt udi Semb Skram Kirke, som nu er Hvidbjerg Kirke på Tyholm.

Ud kom St. Søren, han var deres Sognepræst:
"I brænder ej Marie Kirke i Dag, det er raad de bedst"  (vers 10)

Det var liden Ingvor, der han saa Blyet rinde,
"Jeg beder eder for den øverste Gud, I sparer den usle Kvinde"  (vers 15)

Sveden blev hendes Klæder, og sveden blev hendes  Haar,
Saa gik hun ned til Kvindal, hendes første Søn frembaar  (vers 17

Derefter opfostrede hun ham til han blev hans 18 Aar.  Da fortalte hun ham, hvorledes hans Morbroder Giøde Loumandsen skændelig havde brændt hans Fader og ophidsede ham til hævn. Dette unge Menneske, som var kaldet efter Faderen Ingvor, samlede nogle Mandskab og uforfærdet red med dem til Østergaard, en Dag Giøde Loumandsen gjorde sig lystig med sine jernklædte Mænd, og udæskede Mandebod for hans Fader; men Giøde Loumandsen, der var en gammel haard Krigsmand, æstimerede ikke Ingvor for andet en Spyttegøg og derfor drog sit Sværd og med den opkastede Jord i Vrede med saadanne Ord: "Du skal aldrig faa for din Faders Død enten Guld eller Penges Værdi", hvortil Ingvor svarede: "Jeg begærer hverken Bod i Guld eller Penge, men jeg vil have ... for min Faders Liv og ... derpaa vendte sig fra Giøde Loumandsen, som agtede intet om Ingvors Trusel, til sine Folk, og da han havde omringet Østergaard, at ingen kunde undkomme, skød han Ild paa Østergaard og indebrændte Giøde Loumandsen med hans 30 Mænd, red saa til Helleris til hans Moder, og da han berettede hende Udfaldet, slog hun sine Hænder sammen med Graad og sagde: "Tilforn var det kun een Skade; men nu er det bleven til to"

Det var liden Ingvor, han kalder sine Frænder i Raad.
"Jeg vil ride til Østergaard og æske for min Fader Bod"  (vers 23)

Han brændte inde Hr. Torben, Han brændte inde Hr.Tord.
Han brændte Gjøde Lovmendsen, sad øverst ved Tavlebord  (vers 31)

Han brændt ind Hr. Torkild, og han brændt Hr. Svend.
Han brændte Gjøde Lovmandsen med 30 jernklæd´ Mænd   (vers 32)



 Inde i kirken ses flere spor af den
 dramatiske hændelse. 
 Døbefonten, som dengang har stået nær
 indgangen, blev ødelagt, og som det ses
 af brudstykket, blev reparationen 
 ikke  så vellykket som originalen!  

Tårnets genopførelse bærer også præg af, at velstanden (eller energien!) var blevet mindre -
De smukt tilhugne kvadre fra det sammenstyrtede tårn er tilfældigt anbragt forskellige steder.




Ved en restaurering i 1909 fandt man en kvadersten med runeinskription på latin.
 
Teksten lyder:   "Jacob voldte - Skjalm gjorde".
Desuden står der fire latinske ord, der kan overættes til: 
"Hvor alteret er, hviler Guds øje"



Altertavlen, hvor midterfeltet er malet af
Jens Jensen Trane i 1790.
Istandsat i 1946 af kirkemaler Georg N. Kristiansen, Silkeborg.





Krucifikset var tidligere i korbuen på en bjælke,
hvor der også var nogle brædder med inskription.
Disse er senere taget i forvaring

på nationalmuseet.


                                           
                                                               Kirkeskib            





I korhvælvingen er kalkmalerier:
 
  
         

Over indgangsdøren er et smukt relief:      


                                                                        


  Orgelet er elektrisk Danhild 25, med 25 stemmer,
 2 manualer og pedal.
 Fra 2011.









 På loftet gemte sig gamle sager:  






 Døbefont til Hjemmedåb  
         
               Spilleværk, til vinddrift!


Nemlig!!                     




Velkommen til et besøg i
Søndbjerg Kirke

 
 prøve, ikke færdigredigeret
 !