Til Hovedsiden

 

Klik på linkene:

Hjemmedøbefond
i Søndbjerg
kirke

 På loftet gemmer sig støvede ting  
Folkevisen om mordbranden
Læs også om mordbranden og senere udgravninger.

  Orgel:
Søndbjerg kirkes orgel er et hybrakustisk Danhild 25 med 25 stemmer.
Bygget i begyndelsen af 2011.  2 manualer og pedal.
orgel

I Søndbjerg kirke blev der i 1997 bygget et pibeorgel på 12 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal.
På grund af pladsmangel på det meget lille pulpitur ville et nybygget pibeorgel ikke kunne bygges med flere stemmer end det daværende.
Et nybygget pibeorgel ville løbe op i flere millioner kroner, og menighedsrådet valgte derfor at investere et beskedent beløb i et hybrakustisk orgel.
Med genbrug af den glimrende og smukke facade blev et Danhild 25 installeret med hybrakustiske lydgivere bag facaden,
og menigheden har nu fået et smukt og driftsikkert orgel, som kan klare udsving i temperatur og luftfugtighed.

Her er hvad Provst Nørsøller-Jensen, der var sognepræst i Søndbjerg-Odby til omkr. 1940, har nedskrevet om Søndbjerg kirke:

(Den omtalte ”Gamle murer” er Kræn Lykke.)

Hvad den gamle murer fortalte mig om Søndbjerg kirke.

 

   I forbindelse med en avisartikel i ”Thisted Amts Tidende” om Søndbjerg kirke var forskelligt inventar kommet på tale. Lidt havde jeg ladet mig fortælle om det, men det sad så løst i min erindring, så jeg ikke turde stole på det i enkeltheder.

                      Derfor – da lejlighed bød sig – opsøgte jeg den gamle murer, som i mangfoldige år som bibeskæftigelse havde været kirkebetjent (1917 – 1946).  Nu var han over de 90, og det kneb lidt med at komme i gang.

Men da han først var blevet klar over, hvem jeg var, og vi havde mindedes et par fornøjelige oplevelser fra min præstetid i sognet, tøede hans erindring op, og jeg kunne begynde at spørge ud om de 3 ting, som mit ærinde især gjaldt.

-        Var der ikke en historie med det krucifiks, der hænger oppe i kirken?

-                                   Jo, se, det stod på en bjælke, der var lagt tværs over korbuen, og på bjælken sad der to brædder, som bar en gammel inskription.

Men krucifikset lod provst Paludan flytte over på den nordre væg.

Bjælken blev sammen med brædderne overladt til Jen´vold  (Enevold Iversen), der brugte dem til at gøre sin husgavl i stand med og anbragte dem med inskriptionen ud mod vejen.

          Men så en dag, da jeg gik i kirken, kom der en herre, jeg ikke kendte, for at se kirken. Straks han kom derind, så han op mod koret, og spurgte: ”Hvor er korbuebjælken og brædderne blevet af?” – Jeg oplyste, at dem havde Jen´vold fået og slået dem op på sin gavl. –

”Hvem har ansvaret for det?”  -  ”Det har Provsten alene”, svarede jeg.

Vi gik hen og fandt dem ganske rigtig på gavlen af det hus, vi plejer at kalde ”Fly-huset”.  Da han havde betragtet dem lidt, sagde den fremmede:  ”Jesus gjorde sig en svøbe og ………..”,  så kunne jeg selv om fortsættelsen.

            Kort tid efter fik jeg brev fra Nationalmuseet, der bad mig om at købe de to brædder, uanset hvad de måtte koste.  Følgelig gik jeg til husets daværende beboer (Stine Fly) og spurgte, om hun ville sælge dem.  Jo, det var der ikke noget i vejen for.  – Hvad hun ville have for dem?  -  Ja, hun syntes da, at hun skulle have et par nye sat op i deres sted.  -  Den handel var snart gjort, og jeg afleverede brædderne til kirkeværgen  (Kr. Borre?),  viste ham brevet fra Nationalmuseet og bad ham sørge for forsendelsen.

          Således havnede brædderne på museet.

-        Var der ikke også noget med et øje over altret?

-                                   Jo, men det er forsvundet.  Det sad ellers ovenover himmelfarts-(opstandelses) billedet og var malet på noget, der nærmest var en slags fyldning.  Også det blev jeg spurgt om.  Og jeg har ledt og spurgt efter det, men væk var det.  Jen´vold har såmænd nok tændt op med det.  Men skammeligt var det, for det passede så godt til det, der står med runer på den sten, De ved, der blev fundet og nu sidder i tårnet.   *

          - Nu var han kommet godt i gang og fortalte uopfordret videre og røbede ting, som jeg før intet havde hørt om.

         Det var om det gamle alterbillede – midterbillledet i altertavlen, malet af Jens Jensen Trane 1790.

-                         Det var også nær gået til.  Provsten havde jo fået anskaffet et nyt, og det gamle gav han mig med den besked, at jeg kunne hugge det i stykker og brænde det.  Hjem fik jeg det, men jeg kunne nu ikke få øksen til at bide i det.  Eg var det, og så var det et billede af den korsfæstede frelser.  I stedet vaskede jeg det så godt, jeg kunne, tog hammer og søm tillige med billedet med op i kirken og sømmede det uden videre op bag på altertavlen.   ”Du kommer nok til at pille det ned når provsten ser det”, sagde jeg til mig selv.  Men der blev aldrig mælet et ord om det.

             ”At nogen kunne få sig til at handle sådan med så gamle og ærværdige ting fra en kirke”, slutter den gamle mand, og ryster på hovedet.

                      I 1946 blev det gamle alterbillede istandsat af kirkemaler Georg N. Kristiansen, Silkeborg, og indsat på sin gamle plads i altertavlen.

*)  Fhv. gårdejer P. Pedersen  (fh ”Korsgaard”, Refs), som er født i Søndbjerg og har kendt kirken siden sidst i 1880èrne, mener aldrig at have set ”øjet” over altertavlen.

__
Søndbjerg kirke før restaurering i 1909  
_
                  ------   efter   1909
          En af de gamle kirkestole findes på egnsmuseet i Søndbjerg.
                      ---  Se længere nede på siden, billeder efter restaurering i  1946.

 På Kirkeloftet i Søndbjerg gemmer sig støvede ting:

Det er nok lidt ormstukket-


Gammelt klokkespil, drevet af vindmølle.