Artikler og indlæg                              Til Hovedsiden          Artikler, m.v.
til denne side sendes til: 
Chr. Gade, Råkjærvej 3,
 Hellerød, 7790 Thyholm.                              

(gerne mail! -her)

Nedenstående er udrag af en artikel i Kristeligt Dagblad, om Cronhammars udsmykning og indretning af Ovsted Kirke, bragt i Kristeligt Dagblad 5. oktober 2018.

Ingvar Cronhammar tror på miraklet. Han tror på Jesu opstandelse. Derfor giver det mening for ham at udstyre altertavlen med tidpunktet for Jesu overvindelse af døden. Og han elsker, at der er et sted, hvor netop magien, miraklet og eftertænksomheden får plads, og ro. Hvis den da ikke bliver druknet i ”fodbold- og spaghettigudstjenester”, som han mener, mange af præsterne i folkekirken har en tendens til at gøre. Efter hans mening gør de dermed tærsklen til kirken ”alt for lav”.
Cronhammar siger også gerne Fadervor højt. Men trosbekendelsen kan han derimod ikke få over sine læber, og det nager ham.

”Jeg kalder mig jo for kristen, men på det sidste har jeg haft de mest sindssyge overvejelser omkring trosbekendelsen. Det har været så voldsomt, at jeg endda har overvejet at melde mig helt ud af folkekirken igen. Jeg kan simpelthen ikke se, hvordan kødets opstandelse og det evige liv skulle være en del af den nåde, som kristendommen for mig at se har som sin mest dyrebare gave til mennesket. Jeg får altid de her helt konkrete billeder af en gammel knark på et plejehjem, omgivet af flere tatoverede medpassagerer. Det er da ingen trøst at skulle fortsætte livet i en evighed. Liv og død hænger sammen og forudsætter hinanden, så hvis vi afskaffer døden, har vi heller intet liv.”

Ingvar Cronhammar slår med fingrene i rattet, mens automatgearet forbereder sig på bakken op mod Ovsted Kirke, der nu er dukket op forude.

”Måske tager jeg tingene for bogstaveligt. Men uden mørke, intet lys, og omvendt. Så hvordan skal jeg tolke det med evigheden? Hvad skal vi med den? Jeg vil jo nødig virke fjoget eller dum, men jeg forstår det simpelthen ikke.”

Nåden derimod. Den skal ifølge Ingvar Cronhammar gøres endnu mere synlig. Gennemstråle hele kirkerummet. Opløfte det og gøre os højstemte.

”Det er jo den, der hjælper en igennem livet og til en vis grad ind i lyset. Den er en ’vare’, man ikke finder andre steder, den fineste af alle. Jeg ser på nåden som en form for frisætning. En slags håndspålæggelse, der gør, at jeg stoler på det guddommelige i et inderste af mennesket. Den lader mig ane det. Så lad os holde os til den og lade den lyse i kirken – og så droppe det med evigheden. Kom med nåden, og ti stille med resten.”


                  _________________________________________________________.

 
Nedenstående lille indlæg i "Thisted Dagblad", synes jeg ikke nogen skal snydes for!